På kanten af konventionerne og med en vis "procesrisiko".
Sådan betegner udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) selv det forslag, regeringen har lagt frem, om at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år på familiesammenføring.
Forslaget vil ifølge ministeren gøre Danmark til "et af de lande, hvis ikke det land, der har de strammeste regler for familiesammenføring."
Under den tidligere SR-regering lød det ellers fra daværende justitsminister Mette Frederiksen (S), at et års ventetid på familiesammenføring var så meget, der kunne strammes inden for konventionerne.
Ifølge Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, kan man ikke sige entydigt på forhånd, hvem af de to der har ret. Menneskeretskonventionen er nemlig ikke en facitliste, man kan slå op i.
Det er i sidste ende domstolene, der må afgøre, om Danmark overtræder menneskeretskonventionerne, og det kan være en meget lang proces, forklarer han.
- Domstolene tager altid stilling i en konkret sag. Det vil sige, at en person skal føre en retssag og sige, at vedkommendes ret til familieliv er blevet krænket, forklarer Jonas Christoffersen.
Hvis en sådan sag skal føres gennem byret, landsret, muligvis Højesteret og i sidste ende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen, kan det tage år.
Og hvis man forestiller sig, at en flygtning først får familiesammenføring om tre år, og først herefter rejser sagen, kan det efter Jonas Christoffersens vurdering vare ni år, før vi finder ud af, om stramningen er i strid med menneskerettighederne.
Det kan dog også gå hurtigere, hvis der føres en sag om de nuværende regler, hvor ventetiden er et år. Hvis en domstol afgør, at det er for længe, vil tre år også være det.
- Der er den mulighed, at de danske domstole kan tage stilling til det, siger Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder har endnu ikke nogen vurdering af, hvorvidt forslaget er i strid med menneskerettighederne, da detaljerne i lovforslaget vil være afgørende for instituttets vurdering.
Støjberg selv lægger ikke skjul på, at der er en risiko for, at de strammere regler for familiesammenføring vil ryge i retten.
- Jeg ved, at der er en procesrisiko i det her, men jeg er villig til at løbe den risiko, for jeg mener, at det er af så afgørende betydning, at vi får strammet op omkring familiesammenføring, sagde hun, da hun tirsdag forhandlede med de øvrige partier.
Hun ønskede dog ikke at svare direkte på, om hun er blevet advaret af regeringens jurister om, at et konventionsbrud kan være på vej.
Hvis det viser sig, at Danmark har indført en regel i strid med menneskerettighederne, vil reglerne skulle laves om, og de krænkede vil få en kompensation.
/ritzau/