Med to mål i sejren over Villarreal er Cristiano Ronaldo nu den suveræne topscorer i den spanske liga.
Men søndagens to kasser i målet er meget mere end det.
For det første bringer målene angriberen op på den utrolige rekord, som den mest scorende spiller på en sæson i Primera Division.
Men derudover betyder de også, at målkongen i alt har scoret 38 mål i ligaen, hvilket er intet mindre end en milepæl. De mange mål tangerer nemlig den stående rekord for flest scorede mål i den spanske liga.
Den ære tilfalder således kun to andre topspillere i historien. Tilbage i sæsonen 1950/51 nåede Telmo Zara op på 38 mål, ligesom den legendariske Real Madrid-angriber Hugo Sanchez nåede det magiske tal i 1989/90.
Men med én kamp tilbage har Cristiano Ronaldo som noget enestående mulighed for at slå den hidtidige rekord.
Og som en ekstra fjer i hatten for stjernespilleren skal Real Madrid på hjemmebane møde bundproppen Almeria.
Da FC Barcelona allerede har sikret sig det spanske mesterskab, har kongeklubben Madrid som sådan intet at spille for i sæsonens sidste 90 minutter - ud over Ronaldos rekord. Og det spås, at den ellers ofte selviske Ronaldo derfor nok skal få hjælp af holdkammeraterne.
Kilde: Goal.com