Påsken er en særlig højtid, så hvad er mere naturligt end at offentliggøre datoen for et kommende bryllup.
Det er da også lige, hvad skuespillerparret Cecilie Stenspil og Troels Lyby har valgt at gøre på deres profiler på Instagram.
- En smuk sommeraften for snart 3 år siden fik du mit ja og den 28 maj 2022 siger vi det højt for Verden. Størst af alt er Kærligheden, skriver Cecilie Stenspil til sine 57.000 følgere på det sociale medie.
- En sommeraften for snart tre år siden kunne jeg lettet åbne en flaske Champagne. Hun sagde Ja. Og nu endelig, efter coronaens hærgen, er det tid til at feste d.28/5. Tak Cecilie. Ufatteligt heldige mig, skriver Troels Lyby på sin profil.
Du kan se de to opslag herunder.
42-årige Cecilie Stenspil og 55-årige Troels Lyby har altså været forlovede i tre år, men mødte faktisk hinanden i 2012, da de netop spillede ægtepar i musicalen ”Next to normal” på Nørrebro Teater.
Parret er forældre til Samuel på tre år og Ellinor på halvandet år.
Troels Lyby har også to voksne børn fra et tidligere ægteskab.
55-årige Troels Lyby Foto: Ritzau Scanpix
Cecilie Stenspil med Hr Weyse (Jens Jacob Tychsen) i Badehotellet. Ritzau Scanpix