En af Frankrigs førende kokke, den 69-årige Marc Veyrat, har tirsdag fået afslag på et søgsmål mod restaurantguiden fra Michelin.
Kokken havde lagt sag an mod den prestigefulde spiseguide, efter at hans restaurant i januar 2019 var blevet nedgraderet fra tre stjerner - det højst mulige antal - til to stjerner.
En del af guidens begrundelse var, at restauranten, Maison des Bois, havde benyttet sig af engelsk cheddarost i ostesouffléen.
Det er ifølge Veyrat dog forkert. Restauranten skal i stedet have brugt franske oste, og den stærke gule farve skal være kommet fra safran.
Veyrat havde derfor forlangt at se Michelin-anmelderens notater samt en kvittering fra restaurantbesøget.
Men det blev altså afvist af domstolen i Nanterre lidt uden for Paris. Her lød det, at kokken ikke havde fremlagt "et eneste bevis" for, at restauranten havde lidt skade af at blive nedgraderet i guiden.
Veyrat havde forlangt et symbolsk beløb på en euro.
Kokken led af depression efter fratagelsen af en Michelin-stjerne, og i et interview med tv-stationen France 2 har han udtalt, at fratagelsen af stjernen var det værste, der kunne ske for ham. Det skriver The Guardian.
Michelins advokater har i løbet af sagen kaldt Marc Veyrat for en "narcissistisk diva" og krævet 30.000 euro i kompensation.
- Det er et spørgsmål om at respektere friheden til kritik og til at have en mening i vores land, siger Michelin-advokat Richard Malka.
Han mener, at ingen kritiker fremover ville kunne give kritik uden at "ryste på hånden", hvis Veyrat havde fået medhold i sagen.
Marc Veyrat blev i november af guiden French Gault & Millau tildelt en "Gylden Kokkehue" og en plads som en af ti udødelige franske kokke.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.