Manden bag monster-hittet Titanic, James Cameron, har fået et af de største budgetter at lege med nogensinde.
Alligevel går det ikke helt godt. En stor gruppe hinduer kaldet 'The Universal Society of Hinduism' mener, at filmens titel 'Avatar' krænker deres religion.
Gruppens chef, Rajan Zed, forlanger, at Cameron skal indsætte en forklaring før og efter filmen, der forklarer, at filmen ikke har noget at gøre med hinduisme som religion og koncept, og at titlen bare er en tilfældighed. Det skriver tmz.com.
Grunden til vreden kommer af, at ordet 'avatar' i den hinduistiske religion betyder inkarnation. Det er en meget vigtig ting i religionen, og en lang række prominente hinduer er bange for, at filmen vil give folk en forkert opfattelse af deres religion.
Ironisk nok vil filmen Avatar blive den Hollywood-film nogensinde, der kan ses flest steder i Indien.