Mon det er dårlig samvittighed, der har haft indflydelse på Katie Holmes' indkøbsvaner i december måned?
Det er første jul siden skilsmissen mellem hende og Tom Cruise, og den 33-årige skuespillerinde har forkælet datteren Suri ved at købe julegaver til hende for over 275.000 kroner, skriver netavisen thesun.co.uk.
Blandt julegaverne er der blandt andet et stort dukkehus - med elektricitet og rindende vand - til omkring 137.000 kroner, en iPad mini og en børneversion af en Mercedes til 55.000 kroner.
Suri fik også en pelsjakke af mærket Chloe, der passer godt ind i hendes garderobe, som på et tidspunkt er blevet vurderet til at være knap 17 millioner kroner værd, fordi den seksårige pige ejer så meget tøj, skriver femalefirst.co.uk.
Tidligere på året blev Suri kåret som det bedst klædte kendis-barn og slog blandt andet Madonnas datter Lourdes Leon.
Kilde: thesun.co.uk