Nicholas Cage har fået hånden fuld. Den 57-årige amerikanske skuespiller er blevet gift for femte gang. Denne gang er Cage blevet gift med den 26-årige Riko Shibata, som han har været kæreste med et års tid.
Brylluppet, som fandt sted ved en lille intim ceremoni i Las Vegas, finder sted blot to år efter at Cage sidst blev gift - også dengang foregik det i syndens by.
Den amerikanske skuespiller bekræfter sit femte giftermål over for magasinet People:
- Ja, det er rigtigt, og vi er meget glade, lyder det fra Nicholas Cage.
Det nygifte par mødte hinanden i begyndelsen af 2020 i Kyoto i Japan, hvor Riko Shibata kommer fra. Parret blev første gang fotograferet i Las Vegas i februar sidste år, da de besøgte Nicholas Cages pyramideformede gravsted, hvor han planlægger at blive begravet.
Nicholas Cage var en overgang også gift med Lisa Marie Presley (Foto: Ritzau Scanpix)
Nicholas Cage blev første gang gift i 1995 med skuespilleren Patricia Arquette. De blev skilt i 2001. Det næste ægteskab var med Elvis Presleys datter Lisa Marie Presley og varede fra 2002 til 2004. Samme år blev han gift med skuespilleren Alice Kim Cage, og det ægteskab holdt i otte år.
Herefter tog Nicholas Cage en pause på syv år, indtil han i 2019 kastede sig ud i sit hidtil korteste ægteskab med Erika Koike. Det varede sølle fire dage.
Nicholas Cage har haft en meget produktiv karriere og har optrådt i over 100 film, hvoraf “Face/Off” og “Leaving Las Vegas” hører til blandt de mere kendte.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.