I 1991 fik den ikoniske thriller "Ondskabens øjne" verdenspremiere.
Filmen handler om FBI-efterforskeren Clarice Starling, der opsøger den lynende intelligente læge Hannibal Lecter, som sidder fængslet for kannibalisme.
Han indvilger i at hjælpe Clarice Starling med opklaringsarbejdet af en seriemorder, som flår sine ofre.
Hovedrollerne blev indtaget af Anthony Hopkins og Jodie Foster.
Egentlig var Michelle Pfeiffer tiltænkt rollen som Clarice Starling, men hun nægtede, skriver Ritzau.
- Jeg var skræmt af "Ondskabens øjne". Der var så meget ondskab i filmen, fortæller hun i et interview med The New York Times.
Hun havde ellers arbejdet sammen med filmens instruktør, Jonathan Demme, i komedien "Married to the Mob" forinden, men "Ondskabens øjne" var noget helt, helt andet.
Særligt slutningen afskrækkede hende, fortæller hun videre.
- Ondskaben vinder til sidst, og det gjorde mig utilpas. Jeg havde ikke lyst til, at det skulle ud i verden, forklarer Michelle Pfeiffer.
I stedet gik rollen til Jodie Foster, og hendes præstation som Clarice Starling indbragte hende en Oscar for Bedste Kvindelige Hovedrolle.
Anthony Hopkins vandt mændenes pendant, og filmen fik kåringen som årets bedste.
Michelle Pfeiffer sagde nej tak til rollen. Ritzau Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.