Bukserne kunne ikke bære, da en mand gik på seriøs chokoladerov i en 7-Eleven.
Det må være konklusionen på det forsøg på butikstyveri, der onsdag resulterede i at manden blev anholdt på Banegårdspladsen i Næstved.
Den 42-årige mand havde i 7-Eleven fyldt sine bukser med ikke færre end 70 chokoladebarer, hvorefter han forlod butikken uden at betale. Men de mange chokoladebarer vejede godt til, og manden tabte derfor bukserne på vej ud af butikken, lyder det i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den anholdte er kendt af politiet og tidligere sigtet for butikstyveri.
Manden blev anholdt på banegårdspladsen i Næstved- (Foto: Google Streetview)