Den engelske sanger, musiker og sangskriver Sting skal nu efter en pause på 11 år tilbage på lærredet.
Den tidligere Police-forsangers uddannelse som skolelærer kan vise sig at komme ham til gode, når han skal indtage rollen som en meget streng rektor i filmen "Private Privilege", som er en filmatisering af bogen ved samme navn.
Sting havde sin første filmdebut for 30 år siden i 'Quadrophenia', og har siden medvirket i forskellige film såsom krimien 'Stormy Monday' og 'Verdens største løgnhalse'.
Sidst vi kunne opleve solisten var i 1998 i gangsterkomedien 'Rub, stub og to rygende geværer', hvor han havde en mindre rolle.