Når hun toner frem på skærmen og i de kulørte blade, ser det ud til, at baben fra Paradise Hotel, Stina, har alt, hvad man kunne tænke sig.
På vegne af Nyhedsbureauet Newspaq har numerolog Annet Kofoed da også ved hjælp af Stinas fulde navn og fødselsdata analyseret sig frem til, at den 22-årige lækkerbisken er omgivet af held. Men den køber den iltre Paradise-babe ikke.
"Jeg har oplevet uheld hele mit liv, og jeg har aldrig vundet noget," siger hun til Newspaq.
Så skulle Stina få én drøm opfyldt, handler den hverken om lækre, veltrænede fyre eller kulørte drinks. Hun vil nemlig til Afrika.
"Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde en rejse til Afrika. Gerne Kenya, eller hvad det hedder, der hvor der er fattige børn. Jeg har jo været i Mexico og Thailand, men jeg kunne godt tænke mig at opleve virkelig fattigdom, hvor de ikke har vand og sådan noget. Så lærer man at sætte pris på, hvad man har herhjemme" siger hun.
Numerolog Annet Kofoed mener også, at Stina forstår at charmere det modsatte køn - og at hun slet ikke kan få nok af fyre. Også det afviser Stina blankt.
"Det passer overhovedet ikke. Jeg har været sammen med under ti. Jeg har aldrig kysset en fyr i byen, aldrig haft en trekant, aldrig haft et one night stand. Jeg er en meget sådan uskyldig pige, der kun har prøvet de almindelige stillinger, altså missionærstillingen og den, hvor man ridder," siger hun.
Faktisk mener Stina, at TV 3 bevidst har undladt at vise, at det var Ulven Peter, der i sin tid forsøgte at forføre hende og ikke omvendt.
"Jeg har aldrig forsøgt at forføre Peter. Jeg ville aldrig røre ham med en ildtang, han er en stor klamydiabombe. Han prøvede at være sammen med mig inden Amalie, hvor jeg afviste ham. Efter vi kom hjem, sagde han til mig, at hvis jeg havde været sammen med ham dengang, så havde jeg været den nye Amalie - altså, så havde jeg været Amalie i stedet for Amalie," siger den labre brunette.