Det tegner til at blive et dansk EU-valg med en høj stemmedeltagelse. I hvert fald hvis takterne fra første halvdel af søndagen fortsætter.
Det viser Ritzaus stikprøver ved valgsteder og kommuner over hele landet.
Klokken 14 er stemmeprocenten på 37,6 procent baseret på otte stikprøver, der dækker over lidt mere end 300.000 stemmeberettigede vælgere.
Knap halvvejs igennem valgdagen er valgdeltagelsen altså skudt i vejret, da tallet kun var på 30,2 procent ved samme tidspunkt ved seneste valg til EU-Parlamentet i 2014.
I begge målinger er brevstemmerne - som der er lidt flere af i år - talt med.
- Det er enormt positivt, at danskerne har taget så godt imod valget, at der tegner sig en rigtig flot valgdeltagelse, siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Han havde i forvejen frygtet, at mange ville blive hjemme, fordi søndagens valg til Europa-Parlamentet til dels har været overskygget af folketingsvalget, der finder sted 5. juni.
- Men tallene peger på, at danskerne i meget stort omfang har været mere deltagende, end de var ved valget i 2014. Så det kommende folketingsvalg har ikke svækket stemmelysten, ligner det, siger Kasper Møller Hansen.
Ved EP-valget i 2014 sluttede stemmeprocenten på 56,3 procent herhjemme. Ved den lejlighed var der i øvrigt samtidig en folkeafstemning om Danmarks deltagelse ved den fælles EU-patentdomstol.
Størst valgdeltagelse ved et dansk EU-parlamentsvalg var der i 2009, hvor 59,5 procent stemte.
I alt er der omkring 4,2 millioner stemmeberettigede vælgere til det danske EP-valg i år.
De vælgere, der ikke har stemt endnu, har indtil klokken 20. De sidste valgsteder lukker dog lidt senere, da alle, der står i kø på det tidspunkt får lov til at afgive deres stemmer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.