Er du typen, som elsker en god tilbudsjagt, så er der også i år mulighed for ekstra gode juletilbud.
Måske skal du endda købe lidt ekstra til at forsøde januar.
Mange af de mest eftertragtede julevarer fås nemlig til uhørt lave priser.
Ikke mindst piskefløden, hvor priserne op til jul igen stikker helt af.
Det er bt.dk, der har været gennem tilbudsaviserne og fundet piskefløde til under en femmer.
- Det er jo vores måde at forsøge at lokke kunder i vores butikker i håbet om, at de fylder kurven med andre varer, lyder det fra informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, som kan præstere en pris på fløde på bare 4,95 kroner.
For SuperBrugsen gælder prisen fra fredag og frem til jul.
En lang række andre supermarkeder følger trop med gode priser på de allermest brugte julevarer - i håb om at lokke kunder i butikken.
Nogle steder er antallet af varer pr kunde meget begrænset, andre steder er du mere fri til at købe til både jul og fryser.
Hos Rema 1000, 365discount og Netto lokker man med fløde til henholdsvis ni kroner, 6,95 kroner og 5,95 kroner.
Ifølge Danmarks Statistik steg mejeriprodukter som mælk, smør og ost i 2025 med 6,6 procent i gennemsnit.