Administration 

Stigende indbetalinger, høje afkast og imagefremgang

PRM / Stigende indbetalinger, høje afkast og imagefremgang

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Sampension

Nøglefigurer:
  • Indbetalinger i alt: 4.853 mio. kr. mod 4.712 mio. kr. pr. 30/6 2017
-Heraf indskud på 773 mio. kr. mod 583 mio. kr. pr. 30/6 2017
  • Samlet investeringsafkast: 3.681 mio. kr. mod 4.133 mio. kr. pr. 30/6 2017
  • Investeringsafkast i pct.
- Sampension Liv markedsrente: 0,2 -1,6 pct. (1,2 pct. i gennemsnit)
- Sampension Liv gennemsnitsrente: 2,1 pct. (N1)
- Arkitekternes Pensionskasse: 0,9 pct. (N1)
- Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger: 0,8 pct. (N1)
  • Aktiver i alt: 294 mia. kr. mod 290 mia. kr. ult. 2017
  • Indenfor firmapension er Albatros Travel og Sparekassen Kronjylland nye kunder
  • Sampension tilslutter sig G20-landenes forum for klimarisici og finansiel stabilitet - TCFD
  • Laveste antal kundeklager i Sampensions historie
  • Imagefremgang - højere vurdering af Sampensions omdømme blandt beslutningstagere
  • Antal kunder: 296.000 plus ca. 18.000 genforsikrede tjenestemænd.

Indbetalingerne til selskaberne i Sampension-fællesskabet udviser moderat vækst i forhold til samme periode sidste år på mellem 3 - 9 pct. til i alt 4,9 mia. kr. Væksten skyldes primært stigende aktivitetsniveau hos kunder og medlemmer, der kommer med ekstra indskud eller samler andre pensionsordninger hos Sampension. I perioden er antallet af nye kunder i Sampension-fællesskabet vokset med knap 15.000, hvilket er noget over normalen. Mens halvårets indskud er vokset 30 pct. til 741 mio. kr. hos Sampension Liv, er de steget med 68 pct. hos Arkitekternes Pensionskasse og hele 245 pct. hos Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger til henholdsvis 9 og 22 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2017.

"Vi forventer også stigende indskud fremover, da mange med fordel kan samle deres pensionsordninger hos os. De høje procentsatser for de to akademikerkasser afspejler, at vi efter overgangen i 2017 har sat mere fokus på at gøre medlemmerne opmærksomme på fordelene i deres faglige pensionskasse," siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Indenfor firmapension er det værd at nævne tilgangen af Albatros Travel og senest Sparekassen Kronjylland. Sidstnævnte påvirker først indbetalingerne fra nytår. Begge har valgt Sampension efter udbudsrunder og har fået en attraktiv firmapensionsordning med sundhedsforsikring.

Halvårets højeste investeringsafkast

"Det er ganske tilfredsstillende, da der jo ligger meget store depoter her. Men det er også værd at bemærke, at alle kunder i Sampension uanset alder og opsparingsprofil var i plus allerede ved udgangen af juni. Hertil kommer, at juli måneds afkast har været så stærkt, at afkastet på syv måneder er op til 2,7 pct. med middel risiko," siger Hasse Jørgensen.

Investeringsafkastet i gennemsnitsrente landede lige under 1 pct. for de to pensionskasser, der forvaltes af Sampension. Afkastet ligger til grund for den depotrente, som medlemmerne får, og som for tiden udgør 3,5 pct. p.a.

Den samlede balance i Sampension-fællesskabet steg med 4 mia. kr. til 294 mia. kr., hvoraf Sampension Liv tegner sig for 270 mia. kr., Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger for 14,7 mia. kr. og Arkitekternes Pensionskasse for 9,7 mia. kr.

Regnskabstal 1. halvår 2018

Mio. kr.

Administrationsfællesskabet i alt

Sampension Liv

Arkitekternes Pensionskasse

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

Indbetalinger

4.853

4.474

178

201

Investeringsafkast

3.681

3.489

79

113

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

-92

-86

-2,7

-2,9

Aktiver i alt

294.405

270.027

9.654

14.724

Omkostninger i kr. pr. forsikret

196

274

280

Solvensdækning (SCR)

573%

368%

339%

Antal forsikrede

296.215

276.239

9.731

10.245

Klimascenarier påvirker virksomhedernes forretning

Klimarisici er et af Sampensions fokusområder i arbejdet med ansvarlige investeringer, herunder hvordan klimaforandringer kan ændre virksomheders og hele branchers forretning. Derfor har Sampension-fællesskabet tilsluttet sig TCFD - Task Force on Climate-related Financial Disclosures.

"På den ene side går vi ind i konkrete investeringer, der bidrager til en positiv udvikling inden for klima og miljø og samtidig er en god forretning, som købet tidligere i år af miljøobligationer for 120 mio. kr. fra Den Nordiske Investeringsbank, og medejerskabet af den danske biogasproducent Nature Energy. Samtidig prioriterer vi at udvikle vores analyseværktøjer og målemetoder på klimaområdet yderligere. Her passer TCFD ind i billedet," siger Hasse Jørgensen.

Arbejdsgruppen arbejder i regi af FSB (Financial Stability Board), som er G20-landendes organ for finansiel stabilitet. Tanken bag projektet er at sikre bl.a. investorer, långivere og forsikringsselskaber konsistent information om klimarelaterede finansielle risici i de virksomheder, de investerer i og arbejder med. Fokus ligger således ikke mindst hos virksomhederne med metoder til, hvordan de kan opgøre forskellige klimascenariers påvirkning af virksomhedens drift, indtjening osv.

"Viden om og specifikke målemetoder til, hvordan klimaet påvirker virksomhederne og dermed basis for vores investeringer, er en meget nyttig vej frem og giver os bedre mulighed for at arbejde konstruktivt med klimaudfordringerne. Konkret kommer vi til at tage et måleværktøj i brug fra TCFD til at opgøre klimaaftrykket af vores investeringsporteføljer," siger Hasse Jørgensen.

Få klager i Sampension og styrket image

I Ankenævnet for Forsikrings årlige rapport fra maj kunne man læse, at Sampension Liv blot havde haft 3 klager det seneste år, mens der hverken blev klaget over Arkitekternes Pensionskasse eller over Pensionskassen for Jordbrugsakademikerer & Dyrlæger.

Tidligere på året har det uafhængige analysebureau Loyalty Group afdækket den side af kundetilfredsheden, der handler om kundeklager, og Sampension havde klart det laveste antal i sammenligning med de øvrige firmapensionsselskaber. Og selve klagehåndteringen i Sampension fik positive tilbagemeldinger fra kunderne.

Berlingske Business Magasin kortlægger sammen med Institut for Opinionsanalyse hvert år omdømmet hos de 140 største og mest kendte danske virksomheder. Det er baseret på svar fra 3.500 ledere og mellemledere i offentlig og privat ansættelse, som besvarer et omfattende spørgeskema om deres opfattelse af image hos danske virksomheder. Sampension gik i år hele 18 pladser frem til en samlet placering som nr. 71.

"Det er vigtigt, at vi har opnået en stærkere position hos beslutningstagerne i dansk erhvervsliv. Et godt image her styrker vores konkurrenceevne og er med til at skabe mere tilfredse kunder," siger Hasse Jørgensen.

Største fremgang i vurderingen af Sampension er inden for innovation og troværdighed, mens Sampensions højeste placering igen i år opnås inden for ansvarlighed, dvs. at virksomheden tager ansvar for fx miljø, medarbejdere og samfund.

For yderligere kommentarer kontakt adm. direktør Hasse Jørgensen på 40205866.

Kontakt:

Presse- og kommunikationschef Pia Lykke tlf.: 40245592 email: ply@sampension.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

grise står i små indelukker
Dyreliv

EU: Slut med bure

og tremmedyr 

Clausholm Gods
Film og TV

Slottet fra "Den store bagedyst" skifter ejer

Mette Frederiksen på pressemøde
Nyheder

Mette F beklager krænkende adfærd 

Havnen i Rønne
Krimi

Eftersøgt mand fundet død i havn

Retten i Næstved
Krimi

To dømt i stor amfetaminsag - bagmand mangler

Portræt Sarah Bro
Kendte

Nyt job til Sarah Bro

(Tallet set ude fra
Nyheder

3-årig faldt i vandet:

Pædagogerne opdagede intet

Delvis solformørkelse
Nyheder

Delvis solformørkelse over Danmark

billede af en højgravid Gosiame Thamara Sithole
Helt vildt

Kvinde fødte ti børn
- nu er hun forsvundet

Nyheder

Lussing til Macron skal give fængsel

portræt af jørgen leth
Kendte

Jørgen Leth ramt
af flere blodpropper

person bliver testet for covid-19
Corona

Antallet af indlagte falder til det laveste i otte måneder

billede af en karryret
Mad og drikke

Risiko for din sundhed: Dit karrypulver kan være giftigt

Prognathodon
Dyreliv

Afsløring: Monster-øgle huserede i Danmark

Et flixtrain kører gennem Berlin
Nyheder

Guf for togelskere: Rutenet til 40 byer genopstår

Mønter og pengesedler
Nyheder

Kunde får erstatning for negative renter

Nyheder

Solformørkelse i dag
- det må du ikke gøre

billede af Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva
Kendte

Dansk stjernepar jubler: Vi venter en lille pige

pakkekaos i københavn
Livsstil

Sådan sikrer du
din pakke bedst

mundbind der er smidt ud
Corona

Overblik:
Sådan åbner Danmark

Blå blink på politibil
Krimi

Mand dør efter styrt fra kran 

Prins Charles og Diana i 1981
Kongelige

Prinsesse Dianas bil til salg

Kvinde med meget stor mave
Helt vildt

Føder 10 børn på én gang

Scene fra den oprindelige nissebande
Film og TV

Tidlig julegave: 
Nissebanden 
vender tilbage

mand går op ad bakke
Rejser

Tag på bjergbestigning i Danmark

Lina Baun Danielsen i byretten
Underholdning

Line Baun anker i Se og Hør-sagen