Han har annonceret sin afgang tidligere, men nu tager Stig Rossen alligevel endnu en tørn i musical-manegen.
I forbindelse med hans sublime rolle i "Askepot - The Musical" meddelte entertaineren også, at det blev hans sidste musical.
Når Stig Rossen nu tager en tørn mere, så er der selvfølgelig også en god grund.
Torsdag blev det nemlig annonceret, at både musicalen og Stig Rossen napper en tur mere, når musicalen bliver genopsat i 2026.
Det storslåede musical af blandt andre Tommy Seebach har også stjerner som Johanne Milland og Silas Holst på rollelisten og Stig Rossen forklarer til eb.dk, hvorfor han ikke bare kunne springe fra.
-Jeg ville have det sindssygt dårligt med at se en anden have den rolle. Det her er en rolle, som jeg har været med til at skabe fra bunden. Jeg ville have det så skidt med at se, at der stod en anden. Det er min rolle, lyder det blandt andet fra Stig Rossen, som da også hele tiden har haft en dør på klem.
-Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der undrer sig. Men allerede da vi lavede originalopsætningen på "Askepot", hvor jeg havde annonceret, at det ville blive min sidste, spurgte de, om jeg ville være med, hvis de lavede en genopsætning, forklarer han til avisen.
"Askepot - The Musical" får repremiere i Operaen den 30. juli 2026 og skal derefter på turne.