Det er en af Danmarks absolut største musical-stjerner, som går på pension.
Stig Rossen har længe bebudet, at han vil stoppe med musicals for helhjertet at gå efter koncerter og job som skuespiller, der egentlig også er hans uddannelse.
- Jeg vil gerne have noget mere tid til at lave flere koncerter. Jeg siger nej til rigtig mange koncerter, mens jeg laver musical. Og så vil jeg gerne bruge de næste 20 år, forhåbentlig, på at fokusere mere på det, jeg i virkeligheden er uddannet som, smiler Stig Rossen til Avisen.dk, da vi møder ham på første prøvedag på musicalen "Askepot - The Musical".
Den musical, der altså bliver hans sidste, når den slutter til juni.
LÆS OGSÅ: Stig Rossen rystet over dødsfald.
Stig Rossen har endda allerede landet en lille rolle, fortæller han hemmelighedsfuldt i videoen herunder.
- Jeg får faktisk min første rigtige filmrolle, min debut, her i 2024 i en Zentropa-film. Jeg må ikke sige mere og det er en meget lille rolle, men så er vi i gang. Så har jeg fået dyppet foden i den store filmrulle.
- Så håber jeg, at castere, instruktører og publikum vil begynde at se skuespilleren Stig Rossen, fortæller den 61-årige entertainer.