Han har endnu ikke fået opkaldt en plads eller boulevard efter sig.
Men hele Danmarks Flemming Bamse Jørgensen bliver husket og mindet på scenen, når Stig Rossen igen synger hans sange i denne uge.
Det foregår på fredag i Musik Cafeen på Holbæk Vandrerhjem.
Den første koncert i Syvstenhallen i Sæby fik ros fra både anmeldere og Bamse-fans, og nu fortæller Rossen til Ekstra Bladet, at han og Bamses venner tager en koncert ad gangen.
"Vi har ikke snakket fremtid - ud over at vi efter mindekoncerten besluttede at sige ja til jobbet i Holbæk, udtaler Rossen til avisen.
Mandag i denne mødte over 4.000 mennesker op i NRGi Arena i Aarhus til et arrangement, hvor også Kim Larsen optrådte og fik markeret Bamses plads i dansk musikkultur.
Flemming Bamse Jørgensen døde nytårsnat.