Mens Statens Luftfartsvæsen mener, at Sterling lever op til alle lovkrav, så er en række rejsebureauer nervøse for, om deres kunder kan få penge i klemme i en eventuel konkurs.
"Sterling er i den grad på overvågningslisten. Vi holder et forhøjet beredskab med hensyn til Sterling og holder stenhårdt øje med dem," siger Thomas Lundberg, der er nordisk direktør i erhvervsrejsebureauet BCD Travel til Børsen.
Sterling blev stiftet i 1962 af grundlæggeren af Tjerreborg Rejser, præsten Eilif Krogager, og Jørgen Størling.
Selskabet blev i 1993 solgt til en islandsk investorgruppe. Selskabet har slået sig op som et lavprisselskab, men har notorisk haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
I slutningen af 2005 havde Sterling 1600 ansatte og 29 fly.
/Newspaq/