En så hurtig udbetaling har kun været mulig, fordi vi lige efter konkursen har fået lønsedler fra Sterling med de nødvendige data på alle medarbejdere. Den hurtige udbetaling forbedrer i øvrigt også kuratorernes mulighed for at bevare arbejdspladser ved et salg af hele eller dele af virksomheden," siger LG's kundechef, Mogens Højland ifølge TV 2.
Kuratorerne i Sterling-boet er i gang med at forsøge et salg af den konkursramte virksomhed og vil udtale sig efter budrundens frist ved midnat.
"Af hensyn til forhandlingsprocessen vil der først komme en udmelding fra kuratellet igen, når budfristen er overstået, og alle bud er vurderet, og en endelig beslutning er truffet," skrev kuratorerne i en pressemeddelelse i går.