For en måned siden var der ingen, der vidste, hvem faderen til Linda Evangelistas søn var. Så blev det afsløret, at det var Selma Hayeks mand, millionæren, Francois-Henri Pinault.
Det er ikke klart, om Francois-Henri Pinault var Selma Hayek utro, da de to kun datede dengang, men noget kunne tyde på, at der ikke er helt rene linjer mellem de tre superstjerner.
Supermodellen og millionæren Evangelista kræver i hvert fald en kvart million kroner i børnepenge om måneden. Kravet blev stillet ved familieretten på Manhatten og fik ifølge The Sun dommeren til at tabe kæben.
Kravet skulle være det største nogensinde i New York. Francois-Henri Pinault er administrerende direktør for milliardkoncernen PPR, som blandt andet ejer Gucci, PUMA og Yves Saint Laurent. Hvor mange penge, han selv har, vides dog ikke.
Linda Evangelista siger, at pengene skal bruges på 24-timers barnepiger og bevæbnede chauffører.