Få klik på nettet, og pengene strømmer ind på kontoen. De udlånsvillige lånefirmaer yder gladeligt lån til psykisk syge - en gæld, som ofte skubber psykisk syge endnu længere ud i håbløshed.
Det er virkeligheden, som socialrådgiver Johnny O’Hagan oplever den. O'Hagan træffer mange psykisk syge unge, der gældsplagede møder op på Opus, et behandlingstilbud i København for unge med psykoser og skizofreni.
Problemerne er så store, at Johnny O'Hagan ind i mellem må tage med de unge i fogedretten, når det ikke er lykkedes at få en aftale med kreditorerne. Her har han oplevet advokater, der "skriger den syge ind i ansigtet" og kræver at få at vide, hvem de ellers skylder penge.
"Lånefirmaerne er meget vedholdende, nogle er mere aggressive end andre. Jeg har oplevet en sagfører stå i retten og sige til en patient, der netop er erklæret insolvent: "Vi bliver ved at sende dig rykkere". Det nærmer sig jo chikane," siger Johnny O’Hagan.
En ret at låne
I Finans og Leasing - den interesseorganisation, der repræsenterer en række af lånefirmaerne - er man ikke opmærksom på problemet.
"Vi gør meget for at kreditvurdere, for vi vil jo gerne have vores penge igen. Men der er - heldigvis - ikke et register, hvor man kan slå op, om nogen er psykisk syg. Så længe man er myndig, har man ret til at købe ting eller låne penge," siger direktør Christian Brandt, Finans og Leasing.
Han forstår godt, at udlånerne ikke umiddelbart er meget for at opgive kravene, selv om gælden ser håbløs ud for den psykisk syge.
"En psykisk syg kan også arve, vinde i lotto, blive rask eller finde et arbejde," siger Christian Brandt.
Det går helt galt
Gæld stresser mange psykisk syge, for den er en trussel.
"Forestil dig, at du er bare en smule småparanoid i forvejen, når nogle af lånefirmaerne ringer eller tropper op og vil inden for," fortæller Johnny O'Hagan.
En af hans patienter skylder over 100.000 kroner. Pengene, som han lånte af flere omgange, har han ganske enkelt brændt af hjemme i sin lejlighed. Det var stemmer i hans hoved, der lovede, at de ville gå væk, hvis bare han brændte penge af. Hver gang kom stemmerne dog tilbage og krævede flere penge.
Det er ikke bare kviklån, men også banker, der har bragt de unge ud i gælden. En psykisk syg på behandlingstilbuddet Opus skylder 60.000 kroner, som han fik bevilget som en kassekredit i sin bank.
”Man kan sidde bag sin computer og behøver ikke vise sit ansigt for at søge et ganske stort lån. Du får svar i løbet af et kvarter. Det er et større arbejde at søge om 300 kroner i tilskud til egenbetaling af medicin fra det offentlige,” siger Johnny O’Hagan.
Skal skrive til 13 kreditorer
Johnny O’Hagan burde bruge tiden på at snakke med de unge om, hvordan det går med behandlingen, patientens sociale liv og mulighederne for arbejde eller uddannelse:
"Men vi når ikke de ting, fordi jeg først skal åbne kuverter fra 13 kreditorer, sortere papirerne og skrive til dem. Og det stopper ikke. Selv når jeg har skrevet til dem, at ’patienten en sindssyg og ikke har nogen betalingsevne’, skriver de igen måneden efter og lægger et gebyr på."
Folketinget er i færd med at ændre kreditaftaleloven. Her håber Forbrugerrådet at kunne få to ændringer igennem, som kan være en hjælp for psykisk syge.
Det ene er et loft over, hvor dyrt et lån må være i renter og gebyrer - dette loft findes blandt andet i Holland, Tyskland og Belgien. Det andet er en paragraf om, at der ikke må ydes lån, som står i misforhold til låntagerens økonomiske situation.