Det gør ondt, når samfundet vender én ryggen og siger, at man ikke er værdig til at være fuldgyldigt medlem af det demokratiske Danmark.
Sådan lød det torsdag i Østre Landsret samstemmende fra en gruppe handicappede, der har sagsøgt staten, fordi de har fået frataget deres stemmeret ved folketingsvalg.
En af dem er 35-årige Martin Rosenlind, der er førtidspensionist, men passer et job som receptionist i Glad Fondens lokaler i Københavns Nordvestkvarter.
- Jeg er trist over, at jeg ikke må få et valgkort. Jeg er skuffet over det, når alle andre må, og jeg ikke må. Så føler man sig udenfor, sagde han torsdag i retten.
Grunden til, at de fire og cirka 2000 andre danskere ikke må stemme, er ikke deres generelle åndsevner, men alene fordi de ikke kan styre deres økonomi.
De har derfor alle ved en domstol fået frakendt deres retlige handleevne, så en værge nu håndterer deres pengesager.
Men med værgemålet følger, at de 2000 borgere ikke må stemme, fordi myndighederne vurderer, at de dermed er blevet umyndiggjort.
Og af Grundloven fremgår det, at umyndiggjorte personer ikke må stemme ved folketingsvalg.
63-årige Lasse Jensen er også en af sagsøgerne.
Han fortalte i retten, at han gør en dyd ud af at følge med i nyheder og politik og derfor følte det "nedværdigende", at han ikke måtte stemme ved seneste folketingsvalg.
- Jeg var meget frustreret over det og ked af, at jeg ikke kunne gøre min borgerpligt. Jeg er faktisk medlem af flere partier, sagde han og tilføjede skælmsk:
- Det skal jeg nok også til at have ryddet lidt op i.
Skuespillerinden Lone Hertz var også mødt op i retten for at repræsentere sin handicappede søn Tomas, som ikke må stemme, fordi hun er værge for ham.
Lone Hertz læste op af et ark, sønnen havde skrevet:
- Jeg føler det nedværdigende altid at være uden min egen stemme. Det vil glæde mig, hvis dommen falder ud til min fordel, da jeg ved, at jeg er et klogt menneske.
Landsrettens tre dommere skal nu vurdere sagen, og dommen ventes inden for en måneds tid.
/ritzau/