Danske skoler som underviser efter den kontroversielle Steiner-lære, tager også børnenes mælketænder i brug for at vurdere, om børnene er skole-egnede.

»Det kan være et af kriterierne,« bekræfter Jeppe Flummer, sekretær ved sammenslutningen af frie Rodolf Steiner skoler i Danmark

»Der er forskellige aldre i et barns liv. Rudolf Steiner pegede på, at de kræfter som barnet bruger på at vokse og lære at gå, bliver til læringskræfter når barnet går over i en anden alder. En del af kræfterne bliver frigjort til at lære, og et ydre udtryk for at det har fundet sted, er tandskifttet.« siger Jeppe Flummer.

»Religiøst pjat«

Jeppe Flummer gør opmærksom på, at man ikke ved præcist, hvordan tandskiftet og de forskellige aldre hænger sammen, og at det kun er et enkelt ud af flere kriterier for, om et barn er skoleklart. Og det er et held, mener Niels Egelund professor og institutleder på Danmarks Pædagogiske universitet

»Det er noget religiøst pjat, og det er en for ensidig og primitiv vurderingsmåde. Det indebærer at den fysiske og psykiske vurdering skulle følges ad, og det gør den jo ikke altid. I øvrigt bruger vi ikke udtrykket skoleklar mere. Det er skolen som skal være klar til børnene når de fylder seks.«

Vrede nordmænd

I Norge er Rudolf Steiner-skoler blevet kraftigt kritiseret, efter at det er kommet frem, at de underviser kommende lærere i, hvordan et barns kropform kan fortælle, hvilken type barn der er tale om. Jeppe Flummer mener, at de fire typer som Rudolf Steiner-skoler bruger til at kategorisere børn, kan være nyttige.

»De kan for eksempel placere to børn, med forskellige temperamenter ved siden af hinanden, så de på den måde harmoniserer hinanden. Et barns kropbygning er en af måderne, at se hvilket temperament barnet har.«

Det er dog ikke en metode, som man kan regne med at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vil begynde at undervise i, hvis det er op til Niels Egelund.

»Den slags firkantede kategorisering må jeg tage afstand fra. Det er for simpelt at inddele børn på den måde, og det er ikke noget man bruger i moderne pædagogik. De få børn jeg har mødt, som gik på en Steiner-skole lod til at være glade for det, men tanken bag er noget vrøvl«