Da svindelsagen om Stein Bagger oprulledes i 2008 fik Anette Uttenthal ufrivilligt en tur rundt i mediemøllen.
"Jeg har været rigtig gal på mig selv over, at jeg har været så blåøjet at gifte mig med sådan en mand. Og gal på mig selv over, at jeg pludselig blev kendt for noget, som ikke var rart at være kendt for," siger Anette Uttenthal til Modemagasinet IN.
Efter mange måneder med lav profil er hun tilbage i ejendomsmæglerbranchen. Hvis kunderne spørger til fortiden med Stein Bagger, er hun ikke bange for at svare.
"Det skal ikke være så mystisk, at jeg har været gift med Stein, og jeg kan ikke løbe fra min fortid", siger hun i IN.
Stein Bagger blev i juni 2009 idømt syv års ubetinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.
Samme år blev Stein Bagger og Anette Uttenthal skilt efter tre og et halvt års ægteskab.