Den 71-årige mand blev fundet død i sit hjem på Billesborgvej syd for Køge, og ifølge de tekniske undersøgelser er han blevet dræbt.
Det skriver pol.dk.
- Han er død som følge af stump vold mod ansigtet - muligvis forøvet med et koben, som er fundet på stedet. Vi efterlyser i forbindelse med drabet hans stedsøn, som er set i området i flere gange i dagene op til drabet, siger vicepolitiinspektør Jens Møller fra Midt- og Vestsjællands Politi til pol.dk.
Politiet mistænker stedsønnen, som bekrives som farlig. Ifølge politiet er han kendt af det psykiatriske system.
Den 71-årige mand blev fundet fredag af en nabo, som slog alarm, efter den ældre mand ikke er set i live siden torsdag morgen.