Kommunerne skriver så dårligt, at mange danskere har svært ved at forstå budskabet, når der dukker et brev op i postkassen.

Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne torsdag eftermiddag i en beretning om forkert udbetaling af sociale ydelser.

De finder det ikke tilfredsstillende, at kommunernes kommunikation med borgerne "i flere tilfælde er præget af så svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ikke forstår deres ret og pligt, når de er modtagere af sociale ydelser".

Statsrevisorerne skriver, "at kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at forebygge fejl hos borgerne", der ikke forstår deres pligter i forhold til udbetaling af ydelserne, fordi kommunerne kommunikerer dårligt.

Det er Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, der fører tilsyn med, om blandt andre kommunerne udbetaler ydelserne korrekt.

Også de to ministerier får kritik, da de ikke har haft en strategi for indsatsen mod fejludbetaling af sociale ydelser.

- Indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af sagsbehandlingen og i mindre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå, lyder det i beretningen.

I 2012 udgjorde de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser 268,6 milliarder kroner. Der findes kun få analyser af omfanget af fejludbetalinger.

Et usikkert skøn fra Statsrevisorerne er, at to til fire procent, svarende til fem til 10 milliarder kroner, kan være udbetalt for meget eller for lidt.

Forkert udbetaling kan ske ved snyd fra borgernes side eller ved en fejl, hvor borgerne er ubevidst om det.

Den samlede kritik er i den negative ende af den karakterskala, som Statsrevisorerne indførte i 2007, men kritikken kan ikke regnes for særlig slem, som når der eksempelvis uddeles en næse.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) har to måneder til at svare på kritikken.