Statsrevisorerne har onsdag bedt rigsrevisor om en undersøgelse af møder- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriet.
Det oplyser Statsrevisorerne, som har bedt Rigsrevisionen om at vurdere Kulturministeriets beslutningsgange, forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med møder- og repræsentationsudgifter i perioden 2011-2012.
Rigsrevisionen skal samtidig undersøge eventuelle kritisable dispositioner i forbindelse med de fem konkrete arrangementer, som kulturminister Uffe Elbæk har afholdt på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) i perioden 2011-2012.
I den forbindelse beder Statsrevisorerne om "en vurdering af habilitetsforhold, de faglige begrundelser for og omkostningsniveauet" ved arrangementerne.
/ritzau/