Administration 

Statsministre hylder begavet og veloplyst dansk dronning

1. december 2018 var dronningen og Lars Løkke Rasmussen i Island for at fejre 100-året for landets selvstændighed. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Fem tidligere og en nuværende statsminister fortæller om deres samarbejde med dronningen.

Dronningen har arbejdet sammen med seks statsministre siden 80'erne. I et interview fortæller de om deres forhold til dronningen, og de har hver især valgt et foto fra en dag, som de husker som noget særligt.

POUL SCHLÜTER:

1982-1993

Dåsetale er hendes ord

- Jeg kan godt lide billedet, fordi jeg husker dagen som glædelig. Man kan se det på de mange smil. Kronprins Frederik fyldte 18 år og skulle i den anledning optages i Statsrådet. Han blev modtaget i statsrådssalen på Christiansborg af dronningen og mig. Fordi han er kronprins og skal være Danmarks konge, var stemningen højtidelig. Men også afslappet, for sådan er vi danskere, inklusive dronningen.

Som statsminister i godt ti år er Poul Schlüter den regeringsleder, der har haft flest officielle møder med dronningen. Med årene kom de tæt på hinanden, særligt gennem de ugentlige orienteringsmøder på Amalienborg, hvor først statsministeren og siden udenrigsministeren mødes med dronningen.

- De uger, hvor dronningen og jeg begge var i landet, mødtes vi om onsdagen klokken 10 i dronningens arbejdsværelse. Jeg har regnet mig frem til, at det nok er sket i omegnen af 200 gange, så lærer man hinanden godt at kende.

- Jeg fortalte hende, hvad regeringen var optaget af lige nu, og om, hvad der skulle ske de kommende uger. Hun var altid velforberedt og havde tænkt over, hvad hun ville tale om. Vi kunne tale frit, for der bliver ikke taget referat. Det var en fortrolig samtale mellem hende og mig.

Hvad husker du især?

- Hendes begavelse og store viden. Både om nutidige og historiske forhold. Der er ingen, der som hende kan fortælle danmarkshistorien. Det har vi senest oplevet i tv-programmet om hendes far (Frederik IX på DR, red.)

- Men hun kan også meget andet - brodere og male, og det er den alsidighed, der gør hende til en personlighed. Tænk bare på hendes måde at tale på - det er et rent og klart dansk - det lyder som i gamle dage.

Du har sagt, at hun er lidt af en sprogkunstner. Hvordan?

- Engang hvor vi talte om de taler, vi hver især holdt, så sagde hun pludselig: "Ja, statsminister, Deres tale er jo en dåsetale". Med det mente hun, at min nytårstale, modsat hendes, var forudindspillet. Når den blev transmitteret på tv, sad jeg jo til taffel på Amalienborg. Dåsetale var et ord, hun skabte.

POUL NYRUP RASMUSSEN:

1993-2001

Hendes kropssprog siger det hele

- Billedet er taget på Fredensborg Slot under Bill Clintons besøg i 1997. Præsidenten lytter til dronningen, der fortæller om slottet og udsmykningen i loftet. Jeg sidder jo ved siden af og kan ikke undgå at høre, hvordan samtalen skrider frem og kommer til at handle om internationale forhold. Billedet er interessant, fordi det viser verdens mest magtfulde mand i samtale med dronningen, som jo ingen politisk indflydelse har. Til gengæld har hun som monark en naturlig autoritet, som jeg kunne mærke, at han var imponeret af.

Du blev statsminister i 1993. Hvordan husker du jeres første møde?

- Det var noget overraskende. Jeg havde ventet, at vi skulle begynde med lidt smalltalk, sådan som man ofte gør for at nærme sig hinanden. Men dronningen brugte ikke mange ord, før hun gav udtryk for, at nu ville hun gerne videre til det centrale. Det kom til at præge de mange samtaler, vi senere fik. Det var store emner, som krigene på Balkan og indsættelsen af Nelson Mandela i Sydafrika, hun var optaget af.

Det siges, at man skal være forberedt inden et møde med dronningen?

- Ja, du kan godt slippe af sted med at være lidt rund i dine formuleringer, men når du så siger farvel, så kan du fornemme, at det alligevel ikke har været helt godt. Dronningen siger jo ikke, hvis hun er utilfreds, men du kan aflæse det på hendes kropssprog. Det skete for mig en enkelt gang, hvor jeg var meget travlt optaget af nogle store beslutninger.

Hvad har hun især formået i de år, hun har været regent?

- At være nationens samlende figur. Den opgave har hun løst til topkarakter. Det er godt gået, for det er ikke en selvfølge at kunne bevare så høj en grad af popularitet og respekt i så mange år.

Er det rigtigt, at du engang kom til at træde på hendes slæb under en dans?

- Faktisk skete det to gange for mig. Den ene gang til en fest i kongehuset, den anden gik hun foran mig - det må have været ved en officiel begivenhed. Jeg tror, hun sagde noget i retning af "Det ville være nyttigt, hvis De trådte ned fra mit slæb". Hun tog det med et smil.

ANDERS FOGH RASMUSSEN:

2001-2009

Hun kan være lidt af en drillepind

- Fotoet er fra 2005, hvor vi fejrer 60-året for befrielsen. Det var en glædelig begivenhed, men der er også en alvor, fordi vi er i Mindelunden med gravene over de faldne frihedskæmpere.

- Jeg har valgt det, fordi Anden Verdenskrig ofte var et samtaleemne, når jeg mødtes med dronningen. Hun var kun et barn dengang, men befrielsen kan hun svagt erindre.

- I min tale den aften sagde jeg tak til frihedskæmperne for at have reddet Danmarks ære, og så gjorde jeg op med samarbejdspolitikken. Det er altid en diskussion, om man skal give undskyldninger for det, der skete i fortiden. Dronningen vidste på forhånd, at jeg ville gøre det.

Hvad er dronningens største styrke?

- Det er den kloge og tænksomme måde, hun udøver sit hverv på. Hun evner at sige noget indholdsrigt og meningsfyldt uden at komme til at genere nogen politisk. Det er virkelig en kunst at kunne det. For nylig oplevede vi det, da hun holdt tale på tv om corona, hvor hun på en meget elegant måde fik givet en formaning til alle.

- Eller som da hun før jul gav et interview til en svensk avis, hvor hun sagde noget om klima. Hun går til grænsen uden at overskride den.

Hvor godt lærte du hende at kende?

- Dronningen skal jo være forsigtig, når det gælder hendes personlige opfattelse af tingene. Men jeg oplevede, at hun lukkede mere og mere op for posen gennem de otte år, hvor jeg var statsminister. Selv om hun ikke på noget tidspunkt gik for langt, så fik jeg efterhånden et indtryk af hendes meninger. Jeg tror, jeg kender dem bedre, end mange andre.

Har du et godt råd til den, der skal møde dronningen for første gang?

- Vær forberedt, for hun kan finde på at slå ned på en enkelt ting, som hun gerne vil have svar på. På den måde er hun lidt af en drillepind. Det mærkede jeg på mit første statsråd som ung skatteminister, hvor jeg skulle forelægge et lovforslag, der handlede om passiv forædling i tøjbranchen. Dronningen syntes, at passiv og forædling var to modsatrettede ting, og det havde hun jo helt ret i.

HELLE THORNING-SCHMIDT:

2011-2015

Det var sjovt og hyggeligt sagt

- Der var ingen tvivl om, at 100-året for danske kvinders stemmeret var betydningsfuldt for dronningen. Ved et af de møder, vi holdt forud for fejringen, fortalte hun, hvordan kvinderne dengang i 1915 gik i optog til Amalienborg for at takke hendes bedstefar (Christian X). På en sjov måde fik hun sagt, at hun ikke var helt sikker på, at han syntes, at det var så fantastisk.

Du var Danmarks første kvindelige statsminister. Hvilken betydning havde det for jeres samarbejde?

- Jeg tror, at hun var glad for, at hun fik lov til at opleve, at Danmark fik en kvindelig statsminister. Det skabte nok en form for bånd, for eksempel kunne jeg mærke, at hun satte pris på de taler, jeg holdt for hende, da hun havde regentjubilæum, og da hun fyldte 75 år. I en af dem talte jeg om den betydning, hun har haft for danske kvinder. Hvordan hun har inspireret mange, særligt i 1970'erne og 80'erne, til at gribe nogle muligheder. Det er der måske ikke så mange før mig, der har sagt til hende.

Er der et møde, du især husker?

- Ja, et af de første, da jeg var blevet statsminister. Det var umiddelbart efter et statsråd med hele regeringen om bordet. Både dronningen og kronprinsen var til stede, og så sagde hun: "Sænk skuldrene, det her er et rum, hvor man kan slappe af og sige, hvad man vil. Der er ikke noget, der kommer uden for de her fire vægge". Det syntes vi alle, var sjovt og hyggeligt sagt.

Der er bred opbakning til monarkiet i den danske befolkning. Du bor i øjeblikket i Storbritannien, hvor mange ser kritisk på kongehuset. Hvad er forskellen?

- Dronning Elizabeth har begået mange fejl, blandt andet over for prinsesse Diana. Modsat vores dronning, som aldrig har sat en fod forkert. Selv en skilsmisse (Alexandra og Joachim, red.) formåede hun at håndtere på en fin måde.

- Jeg er sikker på, at dronningen syntes, det var svært, men hun greb det rigtigt an. Siden er Alexandra og Joachim jo blevet en slags rollemodeller for den "gode" skilsmisse.

LARS LØKKE RASMUSSEN:

2009-2011 - 2015-2019

Fra det reserverede til det mere fortrolige

- Der stod en stærk blæst lige i hovederne på os, og det var ekstremt koldt den dag foran parlamentet i Reykjavik. Det var en timelang forestilling, og jeg nåede at tænke, om man kan byde det til en kvinde i den alder. Men det kan man åbenbart, for dronningen tog det i stiv arm.

- Jeg har valgt billedet, fordi det siger meget om hendes måde at være på - hendes udholdenhed. Men det vidner også om det renommé, hun har ude i verden. Vi fejrede 100-året for Islands selvstændighed, men selv om de dengang sagde farvel og tak til Danmark, så sætter islændingene stadig vores kongehus højt.

Du var statsminister, da prins Henrik blev syg. Hvordan kom det til at præge jeres samtaler?

- I den periode opbyggede vi en fortrolighed, som jeg værner om i dag. Men jeg kan godt sige, at dronningen var meget lettet, efter at hun i sin nytårstale (i 2017, red.) havde sagt, at prinsen ville gå på pension. Dagen efter var der nytårskur på Amalienborg, og der var lettelsen tydelig. Både hos hende og prinsen. Nu var budskabet kommunikeret ud, og det var blevet godt modtaget i befolkningen.

Du har været statsminister i to perioder. Hvordan udviklede jeres samtaler sig over årene?

- Fra det mere reserverede til en større grad af fortrolighed. Jeg har klart indtryk af, hvor hun står. Ikke partipolitisk, for det er jo ikke politik som i politik, man taler om. Men grundholdningerne kender jeg.

- Jeg synes også, at jeg med tiden fik en bedre og bedre fornemmelse for, hvad man kan tale med dronningen om. Men det siger måske mere om mig end om dronningen, at jeg tænker sådan. Hun har jo set statsministre komme og gå og har sikkert haft den oplevelse mange gange.

Du har engang rost dronningen for at være menneskelig uden at være almindelig. Kan det blive sværere for kronprinsparret at mestre det, når det engang bliver deres tur?

- Der er ingen tvivl om, at det er noget andet at være royal i dag end tidligere, fordi vi alle kommer tættere på, blandt andet via sociale medier. Men jeg er helt tryg ved, at kronprinsparret i deres stærke makkerskab kan holde den balance.

METTE FREDERIKSEN:

2019-

Hun behøver kun at sige et par enkelte ord

- Det var noget særligt at møde dronningen i Det Kongelige Teater til fejringen af 100-året for Genforeningen tilbage i januar, fordi hun på mange måder både repræsenterer fortiden og nutiden.

- Det gælder for mange danskere, mig selv inklusive, at vi faktisk ikke har haft andre regenter end dronningen. Hun er en meget væsentlig del af den moderne danmarkshistorie og binder på den måde det hele sammen.

Siden Det Kongelige Teater er Danmark blevet ramt af coronapandemien. Hvad har det betydet for dit og dronningens samarbejde?

- Der sker noget særligt i vores relation, når man skal få Danmark igennem den største krise siden Anden Verdenskrig. Det bliver en anden måde at tale sammen på. En anden fortrolighed, intensitet og alvor.

17. marts oplyste Mette Frederiksen på et pressemøde, at regeringen ville indføre et forbud mod forsamlinger på flere end ti personer. Umiddelbart efter holdt dronningen tale, og den har ifølge statsministeren haft stor betydning for, at befolkningen bakker op om de beslutninger, der er taget.

- Jeg stod og så med, ligesom mere end tre millioner danskere gjorde den aften. Man var slet ikke i tvivl om, at dronningen mente det med krop og sjæl.

- Hendes autoritet efter fire årtier som regent er så stor, at hun kun behøver at sige et par enkelte ord, så ved vi godt, at det er sådan, vi skal gøre tingene. Det har stor betydning for, at vi kan komme igennem det her med det nationale sammenhold i behold.

Hvad er dit indtryk af dronningen i sådan en krisesituation?

- Jeg oplever en dronning, som er fuldstændigt tilstedeværende i krisehåndteringen. Ofte fremhæves dronningens dybe viden om rigsfællesskabet og vores historie. Men jeg oplever en dronning, som er lige så belæst og reflekteret i forhold til det dagsaktuelle.

- Med en fuldstændig detaljeret viden om udviklingen af corona og perspektiverne ikke bare i Danmark, men også i andre lande. Der er ikke tid til at tøve i denne tid. At opleve en dronning, der heller ikke tøver, er en meget, meget stor styrke for os som folk.

/ritzau/

retten i holbæk
Krimi

Mor og datter dømt: Smuglede kokain til Danmark

demo
Nyheder

Traktorer i København: Demonstration kan generere trafikken tirsdag

Forælderkøb
Nyheder

Boligjagt og studiestart: Hver anden forælder overvejer at træde til økonomisk

medina
Kendte

Nu kan du komme til at bo i Medinas villa

dansk politi
Krimi

Kørte ud over klippe: Bil faldt syv meter

dansk politi
Krimi

Delte nøgenvideo af sin eks: Så gik det galt i detentionen

Olsen Banden
Underholdning

Skide godt Egon - nu fejres danskernes største biografhit

dansk politi
Krimi

17-årig uden kørekort på forrykt køretur: Ramte to huse

Ambassadørerne
Underholdning

Koala, kænguruer og musik: Australia Day indtog København Zoo

dansk politi
Krimi

Speeder i stedet for bremse: Så gik det helt galt på p-pladsen

dansk politi
Nyheder

Bilist på vanvittig farlig køretur gennem Øresundstunnelen

Politikere til Pride
Nyheder

Minister til kamp mod hadforbrydelser: Øget fokus på muslimer

Gustav Salinas
Kendte

Rygterne svirrer: Hvad skal Gustav Salinas nu?

fartkontrol
Krimi

Bilist kørte 126 km/t - så blev han snuppet af politiet

Hvidovre fans
Sport

Lille Malthe blev hånet online - så trådte en ægte fodbold-fan til

dansk politi
Krimi

13-årig trak kniv: Mente at mand talte med de forkerte

Yahya Hassan
Underholdning

Kan du huske Yahya Hassan? Nyt teaterstykke fortæller hans historie

screening bøgerne
Nyheder

Vold mod de yngste børn skal opdages tidligere

Pia Olsen Dyhr
Nyheder

45 kommuner ønskede penge: 22 får del i pulje

Retten i Viborg
Krimi

Dom i Gjern-sagen: Kvinde får 12 år

Køge brand
Nyheder

Kæmpe brand kunne lugtes langt væk

still fra serien
Film og TV

Snart kan du komme med ned i Danmarks dybeste hemmelighed

folkemøde
Nyheder

Børn og unge skal selv forme deres omgivelser

Boligbyggeri
Nyheder

Aarhus bygger: 4.200 nye boliger på vej

politiserien
Film og TV

Seerne får mere Politijagt: Ny sæson er på vej

Glade, danske sølvmedaljevindere ved Montane Adventure Race EM Foto: Martin Paldan for Montane Adventure Race EM
Sport

Dansk dobbelttriumf ved EM på Sjælland

malte Ebert
Underholdning

Malte Ebert går stort: Her kan du opleve ham

gåtur
Sundhed

Mandag starter kampagne med fokus på hjertet: Så lidt skal der til

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
Iværksætteri

Ny analyse viser skævhed i dansk erhvervsliv

boliger
Nyheder

Op mod 4000 nye almene boliger på vej i København

brande i Avila spanien
Nyheder

Danmark løber for Spanien efter voldsomme skovbrande

Nyhedsbrev grafik
Generelle nyheder

Få vores nyheder direkte i din indbakke

Take that
Underholdning

Husker du dem? Kæmpe 90'er-navn klar til Tinderbox

Mørke online fællesskaber grafik
Krimi

Mænd deler overgreb mod bedøvede partnere online: Her er hele serien

Melvin
Film og TV

Dansk komiker vil hylde sine venner på TV

rejsende i lufthavn
Advertorial

Annonce

3 gode grunde til at have en erhvervsrejseforsikring

ulv skudt
Nyheder

Nye ulveregler på vej: Det bliver lettere at skyde ulve

læge
Advertorial

Annonce

Få overblik over osteopati behandling hos specialister i hele landet

Alice detektor CERN
Nyheder

Forskere skaber et mini-Big Bang: Tættere på universets begyndelse

baby med iltmaske
Nyheder

Markant fald: Over 800 færre spædbørn indlagt med RS-virus

Barn
Nyheder

Er dit barn bekymret for krig og kriser? Her er syv råd til samtalen

Penge
Nyheder

Droppede jobbet efter 30 år: Så tikkede 1,1 millioner ind

Lyngborg
Nyheder

Flyttekasser og sække strømmede ind: Nu sendes hjælpen til Ghana

Vinderen af flisen 2026
Kendte

Frederik Cilius hædres med særlig pris

retten i glostrup
Krimi

Udlejer onanerede i lejers seng - nu er han dømt

Gnags
Underholdning

Alle vil se Gnags: Billetterne rives væk

politi dansk
Krimi

Stak mand syv gange med kniv: Får seks års fængsel

Bandholm Hotel
Nyheder

Nye påstande om Faderhuset: Nu reagerer politiet

dansk politi
Krimi

Genkender du dem? Politiet beder om hjælp efter indbrud

retten i Roskilde
Krimi

Ansat tog halsgreb på mindreårig - nu er han dømt

ældre
Nyheder

Patienter venter for længe på svar om demens

Lejligheder
Nyheder

Boligproblemer: Huslejen er højere end SUen

dansk politi
Krimi

Fulgte lastbiler med GPS: Nu udvises han for bestandig

cykler
Nyheder

Specialarbejdere langer ud efter københavnske el-delecykler

Ruth Evensen/Ruth Kristiansen
Nyheder

Medstifter af Faderhuset bryder tavsheden

Birgitte Alme og Lars Rytter
Debat

DEBAT: Reality-deltagere skal klædes ordentligt på

hæk
Advertorial

Annonce

Ligusterhække fra Dansk Hus & Have Service giver haven en klassisk og enkel afgrænsning

Restauranten
Mad og drikke

Ny restaurant sigter efter Michelin-stjerner

dansk politi
Krimi

Tre mænd anholdt: Politiet kæder dem til to knivoverfald

dansk politi
Krimi

Bilist snakkede i mobil - politiet kørte bag ham

Is
Nyheder

Her er danskernes sommer-favoritsnacks

tørre øjne
Sundhed

Tørre øjne efter skærmtid? Denne simple regel kan hjælpe

dansk politi
Krimi

17-årig jagtet med kniv på skole: Politiet søger vidner

Kongelige Norge - Harald go Haakon
Kongelige

Kong Harald er død - flaget går på halv stang i Oslo

retten i Roskilde
Krimi

Teenagere brændte udviklingshæmmet med cigaret og filmede det

Myrdet mand
Krimi

Politiet offentliggør nu billeder af dræbt mand - Genkender du ham?

AI
Nyheder

Analyse: AI har ikke taget folks arbejde - tværtimod

Odense kongrescenter
Nyheder

Landbruget samles i Odense: Næsten 3.000 har meldt sig

børnehavebarn
Nyheder

Ny undersøgelse: Mange børn venter på hjælp i daginstitutionen

retten i Kolding
Krimi

78-årig dømt for overgreb begået for 19 år siden

Gnags
Underholdning

Dansk musiklegende siger farvel: Nu er det slut

Pia Olsen Dyhr
Nyheder

Ny stor undersøgelse: Så tilfredse er forældrene med dagtilbud

Rune Mørch
Underholdning

Rune har sat sig et vildt mål: 100 koncerter på 100 dage

projektet
Nyheder

Hvis krisen rammer: 2.000 unge skal lære, hvad de skal gøre

festuge Århus
Underholdning

Aarhus bliver én stor scene: Her er noget af det, du kan opleve

villaen
Kendte

Købte villaen for 13 millioner: Nu vil kendt kunsthandler have 18,5

alliancen
Nyheder

Ny nordjysk alliance vil have større indflydelse på Christiansborg

told
Nyheder

Falske bildele strømmer ind: Antallet er næsten fordoblet på ét år

dansk politi
Krimi

Lastbilchauffør gik amok: Spyttede og slog turister