Forhandlingerne mellem lærerne og staten er brudt sammen efter møde i Forligsinstitutionen mandag.
Lockouten træder i kraft 1. april, oplyser forligsmanden.
- I dag er forhandlingerne på skoleområdet mellem Lærernes Centralorganisation og Moderniseringsstyrelsen brudt sammen, oplyser hun i en pressemeddelelse.
- Efter forløbet af forhandlingerne ser jeg ikke grundlag for at genindkalde parterne til fornyet forhandling og dermed heller ikke at træffe bestemmelse i medfør af forligsmandsloven om udsættelse af konflikten, siger hun.
Også Forhandlingerne på skoleområdet mellem Lærernes Centralorganisation og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner brød sammen sent fredag aften i forhold til at nå frem til en ny overenskomstaftale for folkeskolelærerne.
/ritzau/