Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet har ikke diskrimineret tre udenlandske statsborgere, der uden held har søgt om at få dansk statsborgerskab.

Det er konklusionen i en dom, som Østre Landsret fredag har afsagt.

De tre udlændinge har alle fået afslag på at få dansk statsborgerskab, da de ikke bestod den påkrævede sprogtest i dansk. Derefter afslog ministeriet muligheden for, at de kunne søge om dispensation, og det opfattede udlændingene som forskelsbehandling.

De tre udlændinge er fra henholdsvis Irak, Afghanistan og Palæstina, og fælles for dem er, at de blandt andet lider af PTSD.

I tilfælde af særlige former for psykiske og fysiske lidelser, eksempelvis skizofreni og blindhed, er det muligt at søge om dispensation, hvor Folketingets indfødsretsudvalg vurderer de enkelte sager.

Lidelserne kan nemlig gøre det umuligt at lære det nye sprog. Men det var ikke tilfældet for de tre sagsøgere.

PTSD gav på daværende tidspunkt ikke mulighed for at søge om dispensation, så de valgte at gå rettens vej.

Dog deler Østre Landsret ikke den opfattelse og frifinder derfor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Advokat Bjørn Dilou Jacobsen vil nu opfordre sine klienter til at prøve sagen ved Højesteret. Han mener nemlig ikke, at retten tager stilling til problemet.

- Den daværende praksis afskar folk med PTSD fra at søge dispensation, og det har retten ikke forholdt sig til.

- I stedet har retten set på, om sagsøgeren konkret har dokumenteret sin psykiske lidelse, frem for at se på om lovgivningens barriere er et problem, siger han.

For to af de tre udlændinge var der nemlig ringe dokumentation for, at de led af PTSD, hvilket retten lagde vægt på.

Den tredje led både af PTSD og skizofreni, men retten vurderer ikke, at det havde ændret hans muligheder for dispensation, hvis han alene havde haft skizofreni.

Og den vurdering kommer bag på også Bjørn Dilou Jacobsen.

- Dette kan undre. Mine klienter har gjort, hvad alle gjorde dengang: De gik til lægen og fik en erklæring om, at deres lidelser forhindrede dem i at lære dansk. Så deres ansøgninger var som sådan ikke underdokumenterede i forhold til andres.

- Hvis jeg havde haft en klient, der havde fået en hjerneskade efter en trafikulykke, så havde samme praksis været tilstrækkelig, siger Bjørn Dilou Jacobsen.