Har man fælles adresse og fælles regninger, men hverken ring på fingeren eller et testamente i bankboksen, arver kæresten ingenting, hvis samleveren dør. Og er der ingen nær familie, får staten hver en krone.

Hvert år ryger 60 millioner direkte ned i statskassen, fordi danskere ikke har fået skrevet testamente, oplyser advokatkæden Ret&Råd.

»Mange danskere regner ganske enkelt ikke med at dø foreløbig og får ikke skrevet testamente i tide. Det er medvirkende til, at de ender med at give deres arv til staten,« siger direktør Casper Hauberg Grønnegaard.

Automatisk arv

Uden et testamente arver først børnene, så børnebørnene, derefter forældre, søskende og nevøer og niecer. Bagefter går pengene til bedsteforældre, onkler og tanter. Og altså til sidst til staten.

Kærester er slet ikke på listen, selvom mange fejlagtig tror, at det er tilfældet, forklarer Anja Cordes, der er advokat og formand for Danske Familieadvokater.

»Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende har ret til at arve hinanden. Mange tror, at når de har boet sammen i to år, så arver de automatisk hinanden. Men det er forkert,« forklarer hun.

I dag har 350.000 danskere skrevet testamente, men helt op til 1.5 millioner danskere ville sandsynligvis skrive testamente, hvis de vidste, hvilke fordele de ville få ud af det, viser tal fra Københavns Universitet.

At de så ikke allerede har gjort det, har Anja Cordes et bud på.

»Mange synes, at det er ubehageligt at skrive testamente, fordi det minder dem om, at de er dødelige. Det er lidt det samme, som når vi ikke har lyst til at gå til tandlægen,« forklarer hun og opfordrer folk til alligevel at gøre det.

»Det er vigtigt at tjekke sine forhold og sin jura. På samme måde, som det er vigtigt at få tjekket sine tænder og sin bil regelmæssigt.«