Med matchfixingkarantænen til Kirill Starkov er der føjet et ekstra punkt på dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde i Danmarks Ishockey Union.
Her skal ishockeypolitikerne tage stilling til, om den tidligere Esbjerg-spiller kan optræde på landsholdet efter at være blevet straffet for at have spillet på en kamp, han selv deltog i.
Starkov var blandt de mest scorende spillere i Metal Ligaen på det tidspunkt og er derfor inde i billedet til Danmarks trup til VM i Hviderusland i maj.
Formand Henrik Bach Nielsen og bestyrelsen står nu for at skulle træffe en svær beslutning.
- Der er ingen regler på det område. Vi er ude i noget etisk, og derfor skal vi diskutere det internt i bestyrelsen, før vi melder noget ud, siger formanden.
Han fortæller samtidig, at selv om Kirill Starkov sidenhen er skiftet til schweiziske Red Ice Martigny, så slipper han ikke for karantæne.
- Den internationale ishockeyunion og den schweiziske klub aftalte i forbindelse med skiftet, at man ville respektere den karantæne, han blev idømt i Danmark, siger Henrik Bach Nielsen.
Bestyrelsesmødet, hvor Starkovs landsholdssituation skal diskuteres, afholdes 21. marts.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.