Alt for længe er mennesker i Danmark blevet chikaneret, uden at deres plageånder er blevet straffet hurtigt nok.
Det skal ændres, mener et meget bredt flertal i Folketinget. Tingets Retsudvalg har afgivet en beretning, der munder ud i, at regeringen i næste folketingssamling 2020-2021 skal komme med et lovforslag.
Det skal konkret indeholde, at der bliver indført en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både definerer og kriminaliserer stalking.
- Det er rigtig vigtigt, at vi får en stalkingparagraf, for det betyder, at vi kan sætte hurtigere ind end ved brugen af tilhold.
- Det vil også betyde, at vi i de meget slemme sager vil kunne sætte gerningsmanden væk og skabe noget ro på for ofrene, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun har i mange år arbejdet for en stalkingparagraf til at beskytte dem, der bliver forfulgt.
Justitsministeriet har anslået, at over 100.000 danskere årligt er udsat for stalking.
I øjeblikket kan politiet give et tilhold eller et opholdsforbud, hvis betingelserne er opfyldt.
Konkret betyder det, at stalkeren ikke må kontakte den, der er blevet stalket. Stalkeren kan også få forbud mod at opholde sig på et nærmere bestemt geografisk område.
Det kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år, hvis personen overtræder et tilhold eller opholdsforbud.
Karina Lorentzen Dehnhardt peger på, at problemet er, at der ofte går alt for lang tid, inden gerningsmanden bliver straffet. Der skal nemlig først indsamles dokumentation og afholdes partshøringer.
Samme holdning har Lise Linn Larsen, som er direktør hos Dansk Stalking Center.
Hun fortæller, at der i nogle sager kan gå over to år, inden der bliver truffet en afgørelse.
- Det har den betydning for ofrene, at de får smadret deres liv. Rigtig mange mister deres arbejde, fordi de bliver syge. De får PTSD (posttraumatisk stress-syndrom, red.) og angst.
- Deres børn bliver påvirkede af det, så hele deres liv bliver påvirket af det, siger Lise Linn Larsen.
Hun peger på, at stalkingen ofte eskalerer, fordi den udøvende part ikke oplever en reel konsekvens.
Af samme årsag er hun meget glad for den politiske beslutning om at få indført en stalkingparagraf i straffeloven.
- Vi har en idé og forventning om, at det her gør, at man som stalkingudsat hurtigt vil kunne få den hjælp, man har ret til.
- Vi har eksempler på folk, der er udsat for flere tusinde overtrædelser, uden at der egentlig er sket ret meget. Det kan man ikke byde folk.
- En lovgivning, der kriminaliserer stalking, sender et klart signal om, at stalking ikke accepteres i det danske samfund, det er forbudt, siger Lise Linn Larsen.
Beslutningen om at få en stalkingparagraf kommer efter et beslutningsforslag fra SF.
Forslaget indebærer blandt andet muligheden for at udstede en bøde til stalkere for hver uønsket kontakt og anvise behandlingstilbud til dem.
De konkrete konsekvenser for at udøve stalking fremadrettet er endnu ikke fastlagt.
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som i næste folketingssamling skal komme med bud på dette.
/ritzau/