Af Jacob Basbøll | jaba@avisen.dk

Dagen i dag tilhører Sergei Korolyov. Han var manden bag Sputnik, der fylder 50 år, og som markerer indgangen til rum-alderen med alt, hvad rumforskningen har betydet for menneskeheden.

I stedet for i dag at stå som manden bag et gigantisk teknologisk højdepunkt for landet kunne Korolyov meget vel blot have været en parentes i det mørkeste kapitel af Sovjetunionens historie.

Talent på raketfart

Der var ingen tvivl om den unge ingeniør Korolyovs evner. 19 år gammel havde han allerede forladt Ukraines læreanstalter og fået plads på Bauman Tekniske Højskole i Moskva – den mest respekterede læreplads i Sovjet.

Og Sergei Korolyov var dygtig. Rigtig dygtig.

I 1932 blev han chef for et af de første programmer, der udviklede raketter i det store, kommunistiske land.

Han ledede også arbejdet med at udvikle både krydsermissiler og en bemandet og raketdrevet drage .

Forfulgt af Stalin

Desværre for Sergei Korolyov var han ikke dygtig nok. Eller måske var han tværtimod lige en tand for dygtig.

For i 1938, da Stalins terrorregime var på sit højeste, blev han anholdt og sendt til en af de berygtede Gulag-lejre i Sibirien. Han var blevet dømt til 10 år i lejren.

Her tabte han alle sine tænder, brækkede kæben og udviklede en hjertesygdom. Heldigvis slap han med fem måneder i lejren, for hans sag blev genåbnet i Moskva. På rejsen tilbage fik Korolyov skørbug og var tæt på at miste livet.

I intellektuelt fængsel

I den russiske hovedstad havde en række fremtrædende russere talt ingeniørens sag, og det hjalp Korolyov til at blive overført til en sharashka – et slags fængsel for intellektuelle og uddannede, hvor han arbejdede med bombefly og raketter under slavelignende vilkår.

Gennem hele Anden Verdenskrig risikerede Korolyov at blive skudt på grund af de militære hemmeligheder, han kendte gennem sit arbejde. Men i sommeren 1944 blev han endelig løsladt.

Æren fik han aldrig

Efter krigen startede arbejdet med at udvikle raketter for alvor for Sergei Korolyov. Et arbejde, der kulminerede 4. oktober for 50 år siden. Men som kulminerede i stilhed.

Kun en lille håndfuld videnskabsfolk kendte til Korolyovs ledende rolle i arbejdet med Sputnik. Officielt blev en anden krediteret som satellittens far, og Korolyov nåede aldrig at få den anerkendelse, han så rigeligt fortjente.

Først efter hans død i 1966 hørte verden den russiske ingeniørs navn. Det navn, som kunne have været blot endnu et blandt millioner af døde russeres.