Den svenske landstræner, Lars Lagerbäck, udtog tirsdag truppen til de kommende kampe i EM-kvalifikationen. Hvis svenskerne undgår skader op til mødet med Danmark, kan vores naboer mod øst stille i stærkeste opstilling.
Tilbage i truppen er Tobias Linderoth, Andreas Isaksson, Anders Svensson og anfører Fredrik Ljungberg som alle fire har døjet med skader den seneste tid, hvilket blandt andet holdt kvartetten ude i Sveriges seneste kamp mod USA.
Mest tvivlsom er den normalt sikre sidste skanse, Andreas Isakson, som danske Kasper Schmeichel vikarierer for i Manchester Citys mål, men det bekymrer ikke den svenske landstræner.
»Rami Shaaban har jo før været fejlfri vikar, hvis man overhovedet kan kalde ham vikar, det kan vi vel snart diskutere. Jeg synes, at han var pletfri her senest mod USA. Vi er stærkt besat på målmandsposten,« slår Lars Lagerbäck fast.
Han afviser i øvrigt, at svenskernes store pointforspring får dem til at slække på motivationen:
»Nej, det er ikke noget vi behøver at snakke om. Bare det at spille mod Danmark på Råsunda er tilstrækkeligt,« mener han.
Andreas Isaksson (Manchester City)
Rami Shaaban (Frederikstad)
Johan Wiland (Elfsborg)
Matias Concha (Bochum)
Erik Edman (Rennes)
Petter Hansson (Rennes)
Daniel Majstorovic (Basel)
Olof Mellberg (Aston Villa)
Mikael Nilsson (Panathinaikos)
Niclas Alexandersson (IFK Göteborg)
Marcus Allbäck (FC København)
Daniel Andersson (Malmø FF)
Kennedy Bakircioglü (Ajax Amsterdam)
Dusan Djuric (Halmstad)
Johan Elmander (Toulouse)
Zlatan Ibrahimovic (Inter)
Kim Källström (Lyon)
Tobias Linderoth (Galatasaray)
Fredrik Ljungberg (West Ham)
Rade Prica (AaB)
Markus Rosenberg (Werder Bremen)
Anders Svensson (Elfsborg)
Christian Wilhelmsson (Bolton)