Sent søndag aften blev de to stridende parter i Palæstina enige om en våbenhvile. Den kommer efter flere dages intense kampe, som mest af alt minder om starten på en borgerkrig i de palæstinensiske områder.
Lang tids spænding mellem de to store partier Fatah og Hamas har resulteret i kraftige gadekampe, som søndag blev forstærket, da præsident Mahmoud Abbas udskrev valg flere år før tid.
Abbas er leder af Fatah-bevægelsen, mens det er Hamas, som har regeringsmagten efter en valgsejr i januar.
Hamas udsendte ifølge BBC søndag aften en udtalelse, hvor de beskriver aftalen mellem de to partier, som en ?våbenhvile, der vil stoppe al vold?. Men søndag nat var der igen skyderi i Gaza City. Nyhedsbureauet AP rapportede mandag morgen om kampe udenfor præsident Abbas? bopæl.
Tre mennesker er rapporteret omkommet i kampene søndag nat.
Både Fatah og Hamas udsendte søndag aften opfordringer til sine støtter om at stoppe volden og kampene i gaderne.