Russiske nødhjælpsarbejdere har kæmpet hele natten med at få de cirka 30 personer ud, der tirsdag morgen stadig sidder indefanget i en kulmine i Siberien, der mandag blev ramt af en eksplosion. I alt 78 meldes dræbt, skriver Reuters tirsdag.
- Vi sætter alt, hvad vi har, ind i redningsarbejdet. Der er røg i nogle dele af minen og redningsfolk forsøger at komme igennem blokader forårsaget af eksplosionen, siger en officiel russiske talsmand ifølge Reuters.
Folk på stedet har ikke modtaget nogle former for livstegn fra de indespærrede, men håber stadig at kunne finde nogle levende personer.
Ulyanovskaya-minen, der har kilometerlange gange næsten 300 meter under jorden, blev mandag ramt af en methangaseksplosion. Myndighederne vurderer, at cirka 203 personer arbejdede i minen da eksplosionen fandt sted. En del af dem kom ud af minen ved egen hjælp.
Det er ikke første gang, at en kulmine i Rusland rammes af eksplosion, men der er tale om den værreste ulykke i over 10 år. Flere af kulminerne har ikke fået nyt sikkerhedsudstyr siden Sovjetunionens fald i 1991.