Smitten med coronavirus i det danske samfund er på et stabilt niveau.
Kontakttallet - tidligere kendt som smittetrykket - er på 1,0 i denne uge. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, der henviser til tal fra Statens Serum Institut (SSI).
I sidste uge var tallet 1,1. Kontakttallet er en beregning af, hvor mange en smittet person beregnes at give smitten videre til.
Et kontakttal på 1,0 vil sige, at 10 smittede i gennemsnit sender smitten videre til 10 andre. Tallet har de seneste seks uge svinget mellem 0,9-1,2.
Stor opmærksomhed på hovedstadskommuner
- SSI har i denne uge estimeret kontakttallet til 1 i Danmark. Epidemien er dermed stadig på samme høje niveau i DK, men vi har den under kontrol.
Største opmærksomhed er fortsat på alle kommuner i og omkring hovedstadsområdet, hvor incidensen er på et højt niveau, skriver han på Twitter.
Det seneste døgn er der registreret 1367 smittetilfælde i Danmark. Det er det næsthøjeste antal målt under udbruddet, men tallet skal ses i lyset af langt mere omfattende testning sammenlignet med foråret, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.
De seneste to uger har antallet af daglige smittetilfælde svinget mellem omkring 1000-1300.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.