Den tyrkiske anklagemyndighed har bedt dommeren i en sag mod 53 kurdiske borgmestre, der er tiltalt for at støtte seperatistbevægelsen PKK, om at give dem 15 års fængsel, skriver AP. Hovedbeviset mod dem er et brev til den danske statsminister Anders Fogh Ramussen (V), hvor borgmestrene beder ham om ikke at lukke den kurdiske tv kanal Roj.
Borgmestrene erklærer sig alle ikke skyldige og siger, at de blot udnyttede deres ytringsfrihed. Retssagen ses som seneste test af netop denne rettighed i Tyrkiet, der er under pres fra EU for at give det kurdiske mindretal flere rettigheder.
Den kurdiske kanal Roj TV er ulovlig i Tyrkiet, men når alligevel ud til millioner af kurdere fra hovedkvarteret ved Københavns Rådhusplads. Tyrkiet har flere gange forlangt, at Danmark fjerner kanalens sendetilladelse, da den ifølge tyrkerne fungerer som en propagandakanal for PKK, der har været på både EU s og USA s liste over terrorbevægelser.