Nye kræfter skal hjælpe FCK til et mesterskabscomeback næste sæson.
Efter AaB torsdag løb med guldet i Superligaen, kigger FCK-træner Ståle Solbakken sig om efter forstærkninger til offensiven.
- Som udgangspunkt ser det godt ud for os i det defensive. Men Marcus Albäck mister vi jo, og Michael Silberbauer hænger også i en meget tynd tråd, så det er mere længere fremme på banen, at vi kigger på nye spillere. Vi diskuterer jævnligt, hvad vi kan gøre, siger Solbakken ifølge Bold.dk.
Ifølge Ståle Solbakken skal de nye offensive spillere ikke kun score mål - men også kunne gå forrest og lede holdet.
- Med Albäck og måske Silberbauer væk mister vi to ledertyper på holdet, som har været her længe på både godt og ondt. Men hvor finder man lige ledertyperne? Det er ikke nemt, siger Ståle Solbakken.