Træner Ståle Solbakken er fuld af selvtillid på sit holds vegne. FCK kan slå Rosenborg. Det meddelte han ifølge eb.dk på et pressemøde i dag, tirsdag.
"Efter vi fik justeret på holdet i den første kamp, viste vi, at vi er meget stærkere end Rosenborg," sagde Ståle Solbakken dagen inden den nervepirrende Champions Leage-kamp.
FCK skal vinde 2-1 for at komme ud i forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence. Det er tilsyneladende ikke et usandsynligt scenarie. Solbakken har i hvert fald givet spillerne tid til at øve straffespark.
"Ender det med forlænget spilletid, er jeg 110 procent sikker på, at vi vinder kampen og går videre," sagde Ståle Solbakken ifølge eb.dk på dagens pressemøde.