Der er nok et par norske fodboldhjerter, der knuses her til aften.
Landets kompetente fodboldtræner, der har høstet succes efter succes som træner for FC København, overtager ikke det norske landshold.
I stedet rykker Solbakken til Bundesligaen, hvor han skal træne Köln.
"Jeg er stolt og glad over at få en unik mulighed for at opleve træner-eventyret i en af de fire store europæiske ligaer," siger Ståle Solbakken i en pressemeddelelse, skriver den norske avis VG.
Afsløringen komme ikke for just som en overraskelse, idet norske medier i går kunne berette, at repræsentanter fra Køln var i Norge for at forhandle med det norske fodboldforbund om at løse Ståle fra sin kontrakt.
Og selvom det helt sikkert er et tab for norsk fodbold, at Ståle Solbakken forsvinder til Tyskland, så var der ingen bitterhed at spore hos chef for det norske fodboldforbund, Nils Johan Semb.
"Han har simpelthen haft for gode resultater i FC København og blev derfor aktuel for flere store klubber i Europa," siger han på pressekonferencen.
Ståle Solbakken starter som cheftræner i Köln fra næste sæson.