Selvom Ståle Solbakken gang på gang har slået fast, at et nederlag til Apoel Nicosia i kvalifikationen til Champions League ikke er lig med fiasko, lægger han ikke skjul på, at han er ekstremt skuffet over nederlaget.
FC Københavns træner tøver ikke med at kalde nederlaget for en stor skuffelse.
"Det er den største skuffelse i mit fodboldliv," forklarerede han ifølge Ekstrabladet efter kampen.
Ståle Solbakken var da også langt fra imponeret over københavnernes præstation på den cypriotiske bane.
"Vi laver stygge fejl og lukker alt for nemme mål ind. Utrolige fejl," sagde han.
På trods af nederlaget mener træneren, at FC København burde have indløst billetten til det forjættede land Champions League.
"Vi er bedre end dem. Dem bør vi slå ud over to kampe, vurderede nordmanden, som også sagde, at han blev helt dårlig af at tale om aftenens nederlag," forklarerede han.