Sri Lanka har i 25 år befundet sig i borgerkrig. De centrale myndigheder kæmper mod de Tamilske Tigere om herredømmet over det nordlige Sri Lanka.
Den seneste udvikling sker, fordi myndighederne mistænker tigerne for at stå bag en række angreb mod civile i hovedstaden Colombo, der ligger langt fra de egentlige kamphandlinger.
Mano Ganesan er tamilsk politiker i Colombo, og han er fortørnet over myndighedernes seneste skridt. Han mener, at de, som ikke når at melde sig hos politiet i tide, kan frygte udvisning af byen.
"Det vil vi ikke tillade, vi vil kæmpe imod det, men det er deres plan," siger Mano Ganesan til AP.
/Newspaq/