Tidligere skulle patienter, med sår, der ikke ville hele, indlægges, bedøves og opereres for at få fjernet det døde væv, men nu kan patienterne på Regionshospitalet Randers ortopædkirurgiske afdeling i stedet få sårene renset af spyfluelarver.
- Vi placerer larverne i såret, hvor de udskiller et enzym, der nedbryder det døde væv, som larverne efterfølgende spiser, forklarer sårsygeplejerske Anette Dam Bennick i en pressemeddelelse ifølge Dagens Medicin.
Hospitalet importerer spyfluelarverne fra udenlandske laboratorier, der fremstiller dem under sterile forhold. Larverne, der er på størrelse med riskorn, ligger i et lille brev, der minder om et tebrev. Brevet placeres i såret, hvorefter patienten kan tage hjem. Efter tre dage fjernes larverne, der nu er svulmet op efter indtagelsen af dødt væv. Derefter kan proceduren eventuelt gentages, hvis der skulle være behov for det.
- Larverne er specielt gode til ældre, skrøbelige patienter, for hvem det vil være en belastning at blive opereret, fortæller Anette Dam Bennick.
Spyfluelarver blev også brugt til sårbehandling af den australske urbefolkning, mayaindianerne og under 1. verdenskrig. Sidenhen blev de udkonkurrereret af antibiotika og operationer.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.