Fredag har både politikere, erhvervsliv og journalister flittigt brugt ordet "fjumreår" om det ekstra år med SU, som studerende har til at færdiggøre deres uddannelse.
Ordet er kommet i fokus, fordi regeringen angiveligt er på vej med et forslag om at afskaffe eller halvere det ekstra studieår med SU - det såkaldte fjumreår.
Men benævnelsen er ødelæggende for debatten, mener professor i retorik Christian Kock fra Københavns Universitet.
- Det er problematisk, at den politiske meningsdannelse skal ske på grundlag af plusord og minusord og ikke på grundlag af argumenter, siger han.
- Befolkningen skal i stedet kunne tage stilling på baggrund af argumenter og ikke bare ud fra de farvede ord.
Regeringen vil til foråret fremlægge en omfattende reform af SU-systemet, og derfor skal vi forvente at høre både "fjumreår" og "cafépenge" igen og igen den kommende tid, mener professoren.
- Det er nogle ord, som har en holdning til sagen indstøbt. Det ligger i ordet, at det er useriøst. Så når du i en undersøgelse spørger folk, om man bør skal have lov til at have et fjumreår, så er det jo med til at pakke kortene.
- Hvem går ind for, at unge skal have et fjumreår og have penge til at gå på café, spørger han.
Nyrup-regeringen forsøgte et lignende kneb med bruttoskatten, som man vil sælge som om, den ikke var en skat, men et "arbejdsmarkedsbidrag".
- Det mislykkedes, blandt andet fordi Venstres Anders Fogh Rasmussen hamrede fast, at det var en skat. Så det er vigtigt, at ordet laves på en smart måde, siger Christian Kock.
SU koster på nuværende tidspunkt årligt 17 milliarder kroner, og regeringen har bebudet, at reformen skal bidrage med to milliarder årligt til statskassen.
Det skal ske gennem besparelser på SU og ved flere skatteindtægter, hvis de studerende kommer hurtigere igennem.
/ritzau/