Det vil skade lærernes arbejde, det vil føre til stressreaktioner hos børn og indebære en trussel om at miste kontakten med klassekammeraterne.
Kritikken er krads i de høringssvar, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) har modtaget, forud for at Folketinget torsdag går i gang med at behandle forslaget om obligatoriske sprogprøver i 0. klasse.
Forslaget går ud på, at børnehaveklassebørn på skoler med mange elever fra udsatte boligområder skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan starte i 1. klasse.
Men hverken Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, pædagogernes fagforening BUPL, Skolelederforeningen eller Børne- og Kulturchefforeningen støtter lovforslaget, fremgår det af deres høringssvar.
Kritikken får dog ikke Merete Riisager til at ville ændre sit forslag.
- Det er rigtigt, at det her er et stilskifte, i forhold til hvordan vi normalt gør tingene i Danmark, siger Riisager.
- Men de udfordringer, vi står over for, kræver nye værktøjer. Vi har for mange børn, der vokser op i ghettoområder og kommer i skole med dårlige sprogfærdigheder. Det sætter sig i dårlige kundskaber, som de har med resten af livet.
Men problemet er, anfører kritikerne, at sprogprøverne i sig selv ikke bidrager med meget. Skoler og kommuner er godt klar over, at eleverne i de udsatte boligområder ofte har sprogvanskeligheder.
Så prøverne er i bedste fald overflødige og i værste fald direkte skadelige, lyder det.
- At teste femårige børn gentagne gange med en implicit trussel om, at hvis de ikke snart består, så mister de relationerne til de venner, de lige har fået, er skræmmende og stigmatiserende, skriver BUPL.
- Et udvidet testbatteri for sprogligt udfordrede elever kan have negativ effekt for dem: stress-reaktioner, marginalisering, modstand mod skolegang med videre, skriver Børne- og Kulturchefforeningen.
Til den kritik siger ministeren:
- De børn, vi taler om, står i en rigtig svær situation. Det er ikke sjovt at starte i skole og ikke have sproglige færdigheder, som svarer til ens alder.
- Men vi mener, at man hjælper dem bedst ved at sætte ind fuldstændig systematisk, følge op på deres udvikling og sørge for at deres forældre er klar over, at de også har et ansvar.
Kan man ikke gøre det uden at indføre en obligatorisk test?
- Nej. For vi har haft for meget eftergivenhed. Selv om der har været gode hensigter i 30 år, kan vi bare se, at fagligheden ikke rigtigt ændrer sig.
Når I sender sådan et lovforslag i høring, er det jo netop for at få input fra de faglige organisationer og kommuner, der arbejder med området. Når de så ikke kan støtte det, får det dig så ikke til at genoverveje, om det er en god idé?
- Nej. Det gør det ikke. Jeg mener, at det er godt at få de her input. For selvfølgelig er der ting, man skal være opmærksom på, når man gør noget helt andet, end man plejer, siger Riisager.
/ritzau/