Dansk Sprognævns bestyrelse har torsdag besluttet at gennemføre et såkaldt serviceeftersyn af de eksisterende kommaregler og af danskernes måde at sætte komma.
Undersøgelsen skal blandt andet kigge på, hvordan danskerne på uddannelsesinstitutioner, sociale medier og i den offentlige administration sætter komma, skriver Politiken og Kristeligt Dagblad.
Men om et nyt kommasystem er på vej, er for tidligt at spå om, lyder det fra Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.
- Det er en enig bestyrelse, der står bag, at vi nu skal undersøge årsagerne til den tilsyneladende forvirring, der er på området. Vi ved ikke, om det er i danskundervisningen, i udformningen af reglerne eller i praksis, forvirringen opstår, og hvor omfattende den i grunden er. Da vi er en videnskabelig institution, er vi nødt til at få klarhed, før vi kan træffe en beslutning, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Politiken føler godt en fjerdedel af danskerne, at de sætter deres kommaer korrekt. Samtidig viser avisens måling, der er foretaget af Megafon, at tre ud af fire adspurgte mener, at det er "vigtigt" eller "meget vigtigt", at man kan finde ud af at sætte korrekte kommaer.
Det kalder Henrik Jørgensen, grammatikforsker på Aarhus Universitet, for et paradoks.
- For det betyder, at halvdelen af befolkningen er overbevist om, at det er vigtigt at sætte sine kommaer korrekt, men ikke tror, at de selv mestrer det, siger han til Politiken og fortsætter:
- Det siger nok mest, at der er en vis frygt i forhold til at bruge skriftsproget, og denne frygt fortætter sig så i kommateringen. Skriftsproget er en del af vores forestillinger om magt og autoritet. Skriftsproget er på en eller anden måde magtens sprog, og det sidder dybt i folk. Og kommaet kommer altså til at fremstå som magtens symbol i skriften.
Over for Politiken peger flere sprogforskere dog på, at det formentlig mere er et udslag af selvtillid end grammatikkundskaber, at godt en fjerdedel mener, at de sætter kommaet det korrekte sted i sætningen.
/ritzau/