Ja tak til "hola" og "bonjour", men nej tak til "ni hao" og "zdravstvuyte".

VKO har udvalgt engelsk, fransk, tysk og spansk som de "verdenssprog", der giver point i den nye lov for familiesammenføring. Men kinesisk, russisk og arabisk tæller ifølge Den Store Danske Encyklopædi også som verdenssprog.

For eksempel tales både kinesisk og arabisk af mere end en milliard mennesker, dog gives der ikke point for disse sprog.

Det er ganske simpelt et kulturelt spørgsmål, lyder det fra Dansk Folkeparti.

"Det er primært, fordi vi mener, at hvis man tilhører den kulturkreds omkring Danmark. Altså, hvis man kan et godt engelsk, så giver det en et forspring, fordi engelsk kan man bruge i Danmark på mange fronter," siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup til Newspaq.

I Dansk Folkeparti er det de vestlige sprogstammer og kultur, som giver point på kontoen.

"Udgangspunktet for både fransk og engelsk er det latinske sprog. Hvis man har lært latin, så er man bedre stillet til engelsk og fransk. Det gør, at hvis man har lært latin, så er man bedre stillet til både engelsk, fransk og andre sprog," siger Peter Skaarup.

I Venstre mener man dog ikke, at det er kulturelle faktorer, der er baggrunden for, at man har valgt fire specifikke sprog ud af de syv sprog, som karakteriseres som verdenssprog. Det er ikke udlændinges kultur, men sproglige færdigheder, der er baggrund for sprogfavoriseringen.

"Det kulturelle er ikke vores udgangspunkt. Fra Venstres side har der været fokus på, at det primært er engelsk og tysk, som udover de nordiske sprog, gør det meget lettere at befærde sig i det danske samfund," siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen til Newspaq.

Russisk er af den slaviske sprogstamme og tales i 30 lande, herunder Israel, men selvom Venstre, ifølge Karsten Lauritzen, ikke har kulturelle overvejelser bag udvælgelsen af de fire sprog, så er russisk ikke helt gangbart i forhold til integration i Danmark.

"Vi har lagt vægt på, at det er nogle sprog, man kan bruge i det danske samfund. Det siger sig selv, at det er de færreste danskere, der taler russisk for eksempel. Man kan ikke sige, at det at tale russisk gør det lettere at integrere sig i det danske samfund. Til gengæld gør engelsk det lettere," siger integrationsordføreren.

Regeringen og Dansk Folkeparti skal nu sætte sig sammen og finde ud af, hvor højt et niveau et af de fire sprog, som forligspartierne har stemplet som brugbart, udlændinge skal kunne tale. Heller ikke her er der endnu fælles fodslag i forligspartierne.