En 25-årig mand blev i nat påkørt af en 27-årig spritbilist.
Ulykken skete ved krydset mellem Borups Allé og Hillerødsgade i København kort efter klokken 01.
Spritbilisten ville dreje til venstre i et kryds men overså den 25-årige modkørende, der skulle ligeud, og de to biller tørnede sammen.
- Spritbilisten prajer bagefter en taxa og stikker af fra stedet. Offeret bliver kørt på Rigshospitalets Traumecenter med livstruende skader, men er nu erklæret uden for livsfare, oplyser vagtleder ved Københavns Politi Mogens Knudsen til Avisen.dk.
Spritbilisten blev senere fundet på sin bopæl via sin nummerplade og tilbragte natten på politistationen.
Han forventes dog at blive løsladt senere i dag.
- Han vil blive sigtet for spritkørsel, men vi ser ikke noget grundlag for at fremstille ham i dommervagten, siger Mogens Knudsen.